Bestyrelsen har gennemført det årlige vejsyn den 24. april 2007.
Formålet med vejsynet er at vurdere
Resultatet af bestyrelsens besigtigelse noteres i en rapport, og på et bestyrelsesmøde tages stilling til om der skal foretages udbedring af konstaterede skader. Rapporten kan læses på foreningens hjemmeside, www.slagslunde.dk/gss.
Konstaterede skader opdeles i 2 grupper. Den ene gruppe, kaldet 1. prioritetsopgaver, er de skader der skal udbedres for at undgå forværring og dermed forøgede udgifter ved senere istandsættelse eller kan bevirke personskade og dermed erstatningsansvar for foreningen. Den anden gruppe, kaldet 2. prioritetsopgaver, er de skader som vurderes ikke-hastende, men som formentlig skal udbedres inden for de nærmeste år; disse skader sættes under observation.
Vejsynet 2007 gav i det store og hele samme billede som forrige års vejsyn.
Vejenes asfaltbelægning er i orden, dog er der nogle steder revner i asfalten, og disse skal udbedres.
Fortovene fremstår i en ikke al for god tilstand. Flere steder er SF-sten sunket eller skubbet op, så der kan være risiko for faldulykker. Mange steder er SF-kantstenen trykket ned i højde med asfalten. Flere steder er der ukrudt fra skellinien ind i kanterne mellem SF-stenene, ukrudt som er medvirkende til at underminere flisebelægningen.
Buskads i vejbedene trænger nogle steder til pleje og beskæring.
Renholdelse af fortove og veje er ikke alle steder tilfredsstillende. Enkelte steder er der meget ukrudt i området mellem skel og fortovskant.
Bestyrelsen henstiller til medlemmerne at fatte haveredskaber, kost og skovl og gå i gang med at fjerne ukrudtet, sikre at hækken/buskadset er klippet ind til skel og feje fortov og rendesten. Gå i gang med arbejdet og vær med til at gøre området pænt så vi med god samvittighed kan byde sommeren velkommen.
Med venlig hilsen
på bestyrelsens vegne
Per Aagaard