Informa, juni 2007

Så er den kommet til vort område!

Den iberiske skovsnegl

Den iberiske skov-snegl er en stor, brun snegl uden hus. Den kommer fra Spanien. For 10 år siden levede sneglen ikke i Danmark.
Men nu findes den i hele landet. Den iberiske skov-snegl er en nøgen-sneg, en snegl uden hus.
Der findes ca. 15 slags nøgen-snegle i Danmark.
Alle andre snegle har hus.
Den iberiske skovsnegl lever i skove og haver.
Og der er tit mange af dem.
Den iberiske skovsnegl lever af planter.
Hvis man har mange snegle i haven, æder de alle ens grøntsager.
Den iberiske skov-snegl er et slemt skadedyr.

Skrevet af Maiken og Rune 4.a. den 26-09-2006

Fakta:

Den er et slemt skadedyr, en plage for køkkenhaven og har en meget klæbrig slim. Den iberiske skovsnegls unger er hvide eller lysebrune. Den er 8-10 cm. lang. Den iberiske skovsnegl er en stor snegl uden hus.

 

Den iberiske skovsnegl har i nogle år været et stort problem for mange haveejere. Nu er den også blevet konstateret i vort område lystigt gnaskende i havens grønne planter.

I modsætning til dens hjemegn, Den iberiske Halvø, er den et skadedyr hos os. Sneglen er en hermafrodit og lægger i løbet at sit liv ca. 400 æg, som er mælkehvide, kugleformede og med en diameter på 3-4 mm; de klækkes om sommeren efter 1-2 uger. Sneglen er normalt nataktiv, men kan træffes om dagen i regnvejr.

Bestyrelsen henstiller til alle grundejere at forsøge at bekæmpe sneglen.
Det kan gøres på flere måder alt efter temperament. De bedste og mest dyrevenlige måder er:

Undgå at bruge gift, da dette vil gå ud over andre dyr, bl.a. frøer og tudser, som er med til at reducere sneglebestanden.

Sneglene kender ikke grænser, så det gælder om, at alle grundejere er aktive i bekæmpelse af sneglene i egen have. Kun ved fælles indsats er der chance for at bekæmpe den.

Lad os stå sammen i et forsøg på at begrænse antallet mest muligt.

Generalforsamling 2007

I år afholdes generalforsamlingen på Slagslunde Skole torsdag den 27. september 2007. 
Forsamlingshuset er optaget om torsdagen, og på de øvrige dage sidst i september ville en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke kunne deltage. Så derfor er der lånt lokale på skolen.

Indkaldelse til generalforsamlingen udsendes senere jf. vedtægterne.

Miljøundersøgelse af brænderøg

Om det er alle bekendt opstillede Miljøministeriet, afdelingen for atmosfærisk miljø, en målervogn på Anemonevej.

Afdelingen oplyste at resultatet vil blive offentliggjort i løbet af 2007.

Til almindelig orientering skal det oplyses, at bestyrelsen endnu ikke har fået oplysning om resultatet.

Det må forventes senere på året.

 

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer
Med venlig hilsen

Per Aagaard
formand