Foreningen Slagslunde Gamle Bydel
er dannet som interesseforening for den del af Slagslunde
som er omfattet af bevaringsvedtægten.
Et af foreningens formål er, at være talerør for beboerne i den gamle bydel bl.a. i forhold vedrørende bevaringsvedtægten.
Vi vil derfor arbejde for, at alle husstande i den gamle bydel bliver medlem af foreningen.
Bestyrelsen vil arbejde for at skabe en positiv holdning til konceptet bevaring og
udbrede kendskabet til tankerne bag og formålet med bevaringsvedtægten herunder
at formulere en fælles opfattelse af, hvad det er, vi er interesserede i at bevare.